Trumps to ældste sønner overtager faderens forretning
Onsdag d. 11-01-2017 kl. 18:03
Donald Trumps konglomerat består af cirka 500 virksomheder, der skal drives af den kommende præsidents sønner.

Det bliver Donald Trumps to ældste sønner, Donald Jr. og Eric, som overtager faderens forretning, fastslår USA's kommende præsident på et pressemøde onsdag.

Trump bekendtgjorde tilbage i november 2016, at han ville overlade konglomeratet Trump Organization til sine børn for at hellige sig jobbet som præsident.

Den proces er ifølge Trump nu på plads. Han vil derfor fremvise dokumenter, som bekræfter, at han fuldstændigt har overladt kontrollen over sin forretning.

Trump Organization hed tidligere Elizabeth Trump & Son og blev grundlagt i 1923 af Donald Trumps farmor.

Donald Trump kom ind i virksomheden i 1968. Tre år senere overtog han virksomheden og omdøbte den til Trump Organization.

Konglomeratet har omkring 500 virksomheder, herunder forskellige hoteller i mange lande, ejendomme, golfbaner.

/ritzau/

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk