Frisører går hver til sit
Onsdag d. 11-01-2017 kl. 11:19
Af: Joan Thora E. Laurberg

Efter et par års forsøg på at finde en ny ejer er det nu lykkedes frisørerne fra Klipperiet at finde at få afsat ejendommen i Vestergade, Skive.

Salget sker med virkning fra den 1. februar. Samtidig går de to frisører, Liane Nielsen og Berit Halborg Nielsen hver til sit, og Klipperiet bliver fortid.

Liane Nielsen fortsætter dog sine aktiviteter i Vestergade, men det bliver under navnet KlipTone Frisør og Parykhus.

Berit Halborg Nielsen begynder et nyt arbejdsliv hos frisør Anne K, der har adresse på Egeris Torv i Skive.

Frisørernes fælles projekt har 17 år på bagen, og Liane Nielsen vil fortsat beskæftige sig med parykker, som hun gennem årene har opnået stadig større ekspertise i.

En række arrangementer med fokus på anvendelse af paryk er afviklet hos Klipperiet. Og netop arbejdet med parykker har ifølge Liane Nielsen været en væsentlig årsag til beslutningen om at sætte ejendommen til salg.

Det har ved redaktionens slutning onsdag eftermiddag ikke været muligt at træffe Liane Nielsen for en kommentar til den seneste udvikling. Men da beslutningen om at sætte ejendommen til salg blev truffet, sagde hun til Skive Folkeblad:

- Vi har en parykafdeling på 1. sal, og det er ikke praktisk at skulle tage syge mennesker med op ad trappen. Vi vil gerne have flere kvadratmeter i stueplan. Det ville gøre det meget nemmere for mange af vores kunder.

Liane Nielsen understregede samtidig et ønske om fortsat at være frisør i Vestergade og sagde:

- Det er en rigtig dejlig gade.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk