78 sigtelser, men endte med at blive løsladt. Tirsdag var han igen i retten i ">
Slap for fængsel før jul trods 78 sigtelser - anden gang faldt hammeren
Tirsdag d. 10-01-2017 kl. 15:36
Af: Thue Grum-Schwensen

For en 32-årig mand fra Skive var anden gang ikke lykkens gang.

Den 10. december i fjor blev han fremstillet i et grundlovsforhør med 78 sigtelser, men endte med at blive løsladt.

Tirsdag var han igen i retten i Viborg fremstillet i et grundlovsforhør efter natten til tirsdag i Hvidbjerg at være blevet taget med store mængder narko i bilen. Og denne gang faldt hammeren.

Han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Tilbage i december handlede det både om overtrædelser af narkotika-lovgivningen og en lang række berigelsesforbrydelser som tyverier og indbrud, der angiveligt skulle være med til at finansiere et narko-misbrug.

Denne gang var det udelukkende narkotika-lovgivningen, det handlede om. Forsvaret fremførte, at det udelukkende var til eget forbrug, og at han nu tjente nok penge på lovlig vis til at kunne finansiere forbruget.

- Men det afgørende, at besiddelse af så store mængder i sig selv er piv-ulovligt, og der er i høj grad grund til at frygte gentagelse ved en løsladelse, sagde dommer Kirsten Maigaard.

Den 32-årige valgte at acceptere afgørelsen.

I alt fandt politiet omkring 68 gram amfetamin og omkring 141 gram hash enten på den 32-årige eller i hans bil.

Den 32-årige blev stoppet efter en biljagt i Hvidbjerg, hvor han først forsøgte at køre fra politiet og derefter at flygte til fods. Han blev anholdt klokken 01.18 natten til tirsdag.

Forrige gang i december blev han anholdt på havnen i Skive og altså fremstillet i grundlovsforhør den 10. december.

- Han er påvirket af narko og har et lille barn i bilen, oplyser politikommissær Lars Mikkelsen dengang.

Manden var desuden i besiddelse af 5,47 gram amfetamin og 7,4 gram kokain.

Politiet havde fået et tip om tyvekoster gemt på havnen, og det var i den forbindelse de fandt og anhold den formodede gerningsmand.

Manden sigtes blandt andet for at stå bag det lager af tyvekoster på Skyttevej med blandt andet 17 PH-lamper, som politiet fandt i sensommeren.

Dengang blev han løsladt, men der blev berammet en retssag i april. Denne gang blev han varetægtsfængslet i fire uger - og måske kommer retssagen af den grund lidt tidligere.

Læs mere:

Politiet undrer sig: 78 sigtelser var ikke nok til fængsling:

Derfor blev 32-årig løsladt trods 78 sigtelser
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk