Om pensionsalder og efterløn
Tirsdag d. 10-01-2017 kl. 13:35
Folk, der er nedslidte på arbejdsmarkedet, skal ikke arbejde længere end i dag. Og de skal sikres ydelser, når de må forlade arbejdslivet. Men mange har både kræfter til at arbejde længere og ønsker det, og samfundet har samtidig en stor interesse i at beholde flere danskere lidt længere på arbejdsmarkedet.

Hvorfor?

Fordi danskerne heldigvis i gennemsnit lever stadig længere. Og stadig flere sygdomme kan helbredes. Det kos­ter penge, og derfor er der brug for, at flere danskere bliver længere på arbejdsmarkedet, tjener penge - og betaler skat til statskassen, som dermed får mulighed for at sikre både velfærd og uddannelse - og måske lavere skat på arbejde.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen formulerede det udmærket og præcist i nytårstalen: - Hvis vi, der har kræfterne, bliver lidt længere på jobbet, kan vi give et rigere Danmark videre til vores børn.

Det giver mening. Og et bredt politisk flertal har allerede vedtaget, at folkepensionsalderen skal stige gradvist. I 2025 bliver den f.eks. 67 år, og i 2030 stiger den til 68 år. Både S og DF er med i det forlig, men de to partier vil indtil videre ikke høre tale om at hæve folkepensionsalderen til f.eks. 67,5 år eller 68 år i 2025. Det er ellers svært at forstå, hvorfor det skulle være så forkert med en folkepensionsalder på 68 år i 2025, når de samme partier har sagt ja til, at 68 år skal være folkepensionsalder i 2030 ...

Partierne er også indforstået med, at folkepensionsalderen senere kan stige yderligere, hvis danskernes gennemsnitslevetid fortsætter med at stige. Hvis det kan sikres, at nedslidte får ydelser, når de må forlade arbejdsmarkedet, burde det således være til at finde frem til enighed om lidt senere pensionsalder, men S og DF sætter en slæde på tværs. Så må nye ideer på banen.

Senest har de radikales leder Morten Østergaard foreslået, at danskere kan få deres efterlønspenge udbetalt gratis - hvis man så til gengæld fraskriver sig retten til efterløn. I øjeblikket er det kun i særlige tilfælde, at man kan få sine efterlønspenge udbetalt før tid, og hvis det kan lade sig gøre, skal der betales en afgift på 30 procent. Forslaget vil ifølge Finansministeriet allerede i 2018 få 58.000 danskere til at modtage efterlønspenge - og så arbejde videre uden at gå på efterløn. Det vil give ekstra penge i statskassen fra deres skat af arbejdsindsatsen.

Og de øvrige partier skyder ikke de radikales tanker ned. Det giver ikke så meget økonomisk som højere folkepensionsalder, men det er dog et skridt i den rigtige retning. Regeringen og S er øjensynligt positivt stemt, og DF er ikke afvisende på forhånd. Måske kan udspillet fra de radikale være med til at bryde et politisk dødvande på området.

O.D
Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk