Kilde A/S i vækst: Gang i ansættelserne
Tirsdag d. 03-01-2017 kl. 08:39
Af: Joan Thora E. Laurberg

- Der er kommet en del nye medarbejdere den seneste tid, og flere er på vej. Vi har så nogenlunde dem, vi skal bruge. Men vi har stadig stillingsopslag, og kommer den rigtige medarbejder med den rigtige baggrund, så ansætter vi flere.

Ordene kommer fra virksomheden Kilde A/S’ administrerende direktør, Peter Friis, som ser tilbage på et år med masser af aktivitet og ind i et år, for hvilket han forventer fortsat god udvikling.

- Vi har haft god aktivitet i hele 2016 og en rigtig god vækst i vores omsætning, så i efteråret har vi haft gang i ansættelserne. Der er kommet en del nye kolleger i november og december. I dag begynder en ny, midt i måneden begynder en mere, og så får vi endnu en til februar, siger Peter Friis.

Ingeniører og teknikere er den efterspurgte medarbejdergruppe hos virksomheden på Ulvevej i Skive, der laver specialfremstillede produktionsmaskiner og automatiserings-løsninger.

- Vi ansætter ikke i vildskab. Men vi har behov for dygtige medarbejdere nu. Derfor har vi ansat nogle, og det gør vi også fremadrettet, siger Peter Friis.

Flere faktorer er årsag til travlheden:

- Det er ikke bare et enkelt projekt eller en enkelt kunde. Det er over hele linjen, at der er godt gang i den. Vi har fået godt gang i eksporten af maskiner og samarbejdet med udenlandske kunder, og det fortsætter også i det nye år. Vi har en del nye kunder i butikken, og de trækker noget. Men vi har også en god efterspørgsel fra vores kendte kunder. Så det er en blanding af rigtig god efterspørgsel fra vores gode samarbejdspartnere og det, at der er kommet nye til. Det gør bare, at der er vækst i vores forretning, konkluderer siger Peter Friis.

- Eksporten er gået fra ingenting til at blive en væsentlig del af omsætningen, og det holder fast lige nu, konstaterer den administrerende direktør.

Kilde A/S har cirka 75 ansatte.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk