Grove nytårsløjer: Bygningsskum i bilens udstødning
Tirsdag d. 03-01-2017 kl. 13:43
Af: Turit Skovborg

Det kunne være blevet til en ret træls - og dyr - nytårsnat for 22-årige Trine Søndergaard, Åsted, efter en god nytårsfest hos en kammerat i Durup.

En eller flere ukendte havde nemlig fornøjet sig med at lave nytårsløjer med hendes Suzuki Swift Sport.

- Da jeg skulle hjem klokken fire om natten, satte jeg mig ind i min bil og startede den. Og da jeg fik den startet, begyndte den at skyde ud af udstødningen,« siger Trine Søndergaard, der standsede bilen og så, at der sad noget i de to udstødningsrør.

»Først troede jeg bare, at det var noget flødeskum eller barberskum, for det lignede sådan noget, men så kunne jeg godt mærke, at det var helt hårdt, og så kunne jeg godt regne ud, at det var bygningsskum, fortæller Trine Søndergaard.

Fra arbejde hjemme i sit eget hus ved hun, hvordan bygningsskum udvider sig, når det hærder til.

Det ene udstødningsrør havde skudt det meste af skummet ud, men det andet var stadig stoppet helt til, så hun kaldte på sin kammerat, som holdt nytårsfesten, og han hjalp hende med at få prikket hul på det skummet i det andet udstødningsrør.

- Min far var glad for, at jeg ikke bare var kørt af sted i den, for han fortalte, at motoren faktisk kan eksplodere, hvis den ikke kan komme af med trykket, siger Trine Søndergaard.

I første omgang reagerede hun med vrede.

- Men jeg bliver faktisk også lidt ked af det og lidt bekymret, fordi det kun var min bil, der havde fået skum. Der holdt en bil ved siden af og en overfor, men ingen af dem havde fået skum, siger hun.

På Durup bys Facebook-side har hun efterlyst synderen eller kendskab til synderen.

- Men jeg forventer ikke, at jeg finder ud af, hvem der gjorde det. Jeg tror bare ikke på, at det er små børn, der har gjort det, for de har vel ikke sådan lige adgang til bygningsskum, siger Trine Søndergaard.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk