Uvidende hykler
Torsdag d. 15-12-2016 kl. 12:55
Lederen af Den Korte Avis gentager igen og igen, at Nordea og andre firmaer truer hans ytringsfrihed ved ikke længere at annoncere i hans såkaldte »avis« - og afslører derved, at han ikke aner, hvad ytringsfrihed er.

I Grundlovens §77 hedder det om ytringsfrihed: »Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker ...«, så Ralf Pittelkow må råbe op om sine fremmedfjendske holdninger alt det, han vil - men ligesom alle vi andre har han ikke krav på at få annoncekroner for det.

Han skulle hellere være taknemmelig for de 145.000, han får i statsstøtte om året - selv om han ikke er tilknyttet Pressenævnet.

Det er han ikke, fordi nævnet så ville kunne påtale det, hver gang han bagtaler folk eller kalder sine fantasifulde historier journalistik.

Og hykler er han også. Mens han piver over sin egen ytringsfrihed, undertrykker han gerne andres. For en uge siden sendte jeg nedenstående læserindlæg til hans »avis«, men det har han ikke bragt - hvorimod han har bragt 41 indlæg, som alle roste Den Korte Avis i høje toner. Mit indlæg lød således:

»Ralf Pittelkow har udtalt til mange medier, at nogle virksomheders beslutning om ikke at købe annoncer hos ham er et angreb på ytringsfriheden. Så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad RP forstår ved ytringsfrihed. Betyder ytringsfrihed private virksomheders pligt til at holde DKA økonomisk oven vande ved at købe annoncer hos DKA? Der er jo sikkert mange virksomheder som aldrig har købt reklamer i DKA. Truer de så også hans ytringsfrihed? Skal de så også i gang med at betale, før RP mener, at hans ytringsfrihed ikke er angrebet? Truer jeg også hans ytringsfrihed ved ikke at betale til DKA? Hvor meget skal jeg betale for ikke at gøre det?«

Det kunne hykleren RP altså ikke bruge.

Niels Graverholt,

Skelagervej 230,

8200 Aarhus N
Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk